FÅ MERE AT VIDE OM ANDRE SVEJSEMETODER

MIG-LODNING

MIG-lodning eller lysbuelodning blev introduceret i 1990'erne. Den ligner MIG/MAG-svejsning meget. Den største forskel ligger i tilsatsmaterialerne og smeltningen af grundmaterialet, da dette ikke smelter ved MIG-lodning.

Varmeinputtet i MIG-lodning er betydeligt lavere end i MIG/MAG-svejsning, og derfor er MIG-lodning især velegnet til samling af zinkcoatede plader, der for eksempel bruges i bilindustrien. På grund af lavtemperaturinputtet bøjer pladen ikke, og zinkcoatingen bliver ikke beskadiget. Derfor har automobilindustrien vist stor interesse for MIG-lodning. MIG-lodning bruges også meget på bilværksteder.

LASERSVEJSNING

Princippet bag lasersvejsning er enkelt: en laserstråle, der skabes med carbondioxid eller NdYAG-laser, rettes mod arbejdsemnet for at svejse delene sammen. Beskyttelsesgassen bruges til at forhindre iltning af det materiale, der svejses, og til at beskytte de optiske dele i svejsemaskinen.

Fordelene ved lasersvejsning er høj svejsehastighed, en smal svejsesøm og et lille temperaturområde. Derfor er denne svejsemetode bedst, når det er nødvendigt med en lille påvirkning.

Lasersvejsning er nøjagtig. Den giver mulighed for smalle svejsninger og er forbundet med minimale forandringer i svejseemnerne. På den anden side kræver den nøjagtig montering af de emner, der skal svejses, samt brug af emneholdere, og derfor er den ikke økonomisk fordelagtig for emner, der støder op til andre emner.

PULVERDÆKKET BUESVEJSNING

Pulverdækket lysbuesvejsning er en lysbuesvejsningsmetode, hvor lysbuen brænder nede under svejsepulveret. Tilsatsmaterialet føres ind med en separat indført svejsetråd eller en trådboks. Under svejsning smelter svejsepulveret fast på svejsesømmen på overfladen af svejsningen og genererer et beskyttende slaggelag. Svejsepulveret kan også indeholde metalpulver, der vil smelte ind i svejsningen som tilsatsmateriale under svejsning.

Pulverdækket lysbuesvejsning implementeres næsten altid i mindst en delvis mekaniseret form, og derfor kan der opnås høj produktivitet, når man udfører lange svejsninger. Pulverdækket lysbuesvejsning bruges normalt i mediumtung og tung maskinindustri og i dokker.

PLASMABUESVEJSNING

Plasmalysbuesvejsning er en gaslysbuesvejsningsproces. Plasma refererer til superophedet gas ved en temperatur på mellem 15.000 og 25.000 grader C, hvor lysbuen brænder omgivet af beskyttelsesgassen mellem en ikke-afsmeltende wolframelektrode og arbejdsemnet.

Normalt bruges tilsatsmateriale i plasmalysbuesvejsning, der tilføres svejsningen som en tråd. I pulverplasmalysbuesvejsning tilføres tilsatsmaterialet svejsningen sammen med beskyttelsesgassen i form af metalpulver.

Den høje energitæthed i plasmalysbuesvejsning gør det desuden muligt for en lysbue at opnå fuldstændig gennemtrængning af arbejdsemnet. Plasmalysbuesvejsning er især velegnet til mekaniserede svejseprocesser og bruges for eksempel ved svejsning af rustfrit stål.

PUNKTSVEJSNING

Punktsvejsning er en resistorsvejseproces, hvor punkter på de emner, der svejses, opvarmes med elektricitet til tæt på deres smeltepunkt og derefter presses mod hinanden, hvorved emnerne bliver svejset sammen.

Punktsvejsning bruges til plademetalarbejde. Pladerne skal presses sammen mod hinanden uden at der er luftmellemrum. Svejsningens indbrænding justeres med punktsvejsetiden og svejsestrømmen. Punktsvejsning bruger en specielt udformet gaskop, der presses mod pladens overflade. Gaskoppen har sædvanligvis små lufthuller, som beskyttelsesgassen kan trænge ud igennem.

FRIKTIONSSVEJSNING

Ved friktionssvejsning bruges friktionen til at producere den varme, der er nødvendig til svejsningen. De samlede overflader klemmes sammen og drejes mod hinanden. Efter opvarmning til en blød tilstand bliver overfladerne presset fast mod hinanden, hvorved de bliver svejset sammen. Friktionssvejsning bruges til at samle for eksempel aksler og bjælker.

EKSPLOSIONSSVEJSNING

Eksplosionssvejsning er en speciel svejsemetode til sammensmeltning af to forskellige metaltyper ved brug af en kontrolleret eksplosion. Eksplosionen bruges til at generere et stort tryk mellem metalpladerne, hvorved metallerne sammensmeltes på atomniveau. Den legeringsstruktur, der opnås på denne måde, er af yderst høj kvalitet og har ensartede metallurgiske egenskaber.

Eksplosionssvejsning bruges på steder, hvor to forskellige metaltyper skal samles i en fast fuge.